Monthly Archives: oktober 2017

Børsen

Børsen København / børsbygning

Børsen København Tårn i morgensol med cykelister i forgrund- Fotograf i Kbh - krestenhillerup.dk

Børsen København Tårn i morgensol med cykelister i forgrund

 Børsen er en bygning på Slotsholmen i København. Den blev opført i 1620’erne som handelsbygning af Christian IV og fungerede helt op i 1800-tallet som varebørs. Frem til 1974 rummede bygningen Københavns Fondsbørs.
Børsen building Copenhagen- fotograf i kbh - krestenhillerup.dk

Børsen building Copenhagen

Børsen regnes for et af de fineste eksempler på nederlandsk renæssance i Danmark. I dag er bygningen ejet af Dansk Erhverv, og fungerer derfor som kontorbygning og hovedkvarter for en af landets største erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer.

Børsen-Bygning. Panoramafoto ved solopgang med spir

Børsen-Bygning. Panoramafoto ved solopgang med spir

Børsens Historie

Børsen bygning i København fra vest i morgensol. - krestenhillerup.dk

Børsen København i morgensol med cykelist i forgrund

Byggeriet startede omkring 1619, og blev færdiggjort i 1623. Den østlige gavl var dog først færdig i 1640.

I starten blev stueetagen og første sal brugt som markedsplads med handelsboder. I 1855 blev bygningen købt af Grosserer-Societetet. I 1918 angreb anarkistiske arbejdsløse Børsen i det som er blevet kaldt Stormen på Børsen. Frem til 1974 rummede bygningen Københavns Fondsbørs. Bygningen ejes i dag af Dansk Erhverv.

Arkitektur

Børsen bygning i København fra vest i morgensol. - krestenhillerup.dk

Børsen bygning i København fra vest i morgensol.

Børsen blev opført af arkitekterne Lorenz van Steenwinckel og Hans van Steenwinckel den yngre. Børsen er blandt turister mest kendt for sit snoede tårnspir. “Dragespiret”, som det hedder, er fra 1695 og er udformet som fire dragehaler, der snor sig om hinanden. Spiret har tre kroner på toppen, der symboliserede storriget Danmark, Norge og Sverige. I 1775 blev et nyt spir blev opført nogenlunde som det gamle, fordi der var fare for at det skulle styrte sammen. Selve spiret skulle efter sigende vogte huset mod fjendeslag og ildsvåde. I dag må man sige at der er en vis sandhed i det. Børsen har flere gange overlevet brande der har været i nærheden. Christiansborg har brændt flere gange, nabobygningen Privatbanken har været i brand og det samme har Proviantgården i Slotsholmsgade i 1992. Børsen er omkring 128 meter lang og 21 meter bred. Bygningens nuværende udseende er fra 1883. Der har været nogle små ændringer til tider.[1]