Øresund Saltholm

On juli 29, 2017 - Foto

FugleØen Saltholm

Mange fleste har overfløjet Saltholm på vej hjem med fly til Kastrup Lufthavn fra udlandet. Eller set den fra bilruden på Peberholm og Øresundsbroen en kilometer syd for Saltholm. Og de, som er gamle nok, husker formentlig 70´ernes planer om at anlægge en storlufthavn på øen. De færreste har dog selv sat fod på den flade ø.

havgus på saltholm, set fra havnen, med skilte

Øen på 16 km² i Øresund ud for Amager er landets 21. største ø og den syvende største uden landforbindelse. Her er så lavt, at en del af øen – afhængigt af vejret – oversvømmes ved vinterens storme.

Saltholm Panorama mod nord

Højeste punkt er Harehøj tre meter over havet. Øen gennemkrydses kun af hjulspor og enkelte grusveje og er hverken kloakeret eller med adgang til strøm og drikkevand. Derimod er her en enestående og varieret natur, som er uberørt men med spor i landskabet fra menneskelig aktivitet gennem tiderne.

eneste vej på saltholm mod sydøst

Saltholms kyst er præget af utallige holme og vige. Terrænet er en mosaik af strandenge, søer, pytter og enkelte træbevoksninger. Saltholm har siden Middelalderen først og fremmest været brugt til græsning. Den unikke, hårde sandsten blev i årevis brudt og efterlod vandfyldte huller især mod nordvest , hvor Kalktippen vidner om fortidens kalkbrydning. Midt på øen findes resterne af to militære skanser fra begyndelsen af 1900-tallet.

Saltholm, luftfoto set fra københavner siden

På Saltholm findes et par gårde, 12 huse og flere ruiner. Pt. er der et fastboende ægtepar på gården Gammelværk midt på øen

Bondegård på saltholm_ farmhouse on saltholm

Hun, som er i 60´erne, er barnefødt på Saltholm. Det er i øvrigt landets tyndest befolkede ø, mens Amager kun fem km derfra er den tættest befolkede med 185.000 indbyggere på 96 km².

Stort Panoramafoto mod syd, saltholm

Cirka 10 sommergæster bor lejlighedsvis i primitive huse på øen, som alle er ejet af Saltholmsejerlavet . Saltholm har siden 1873 været ejet af en kreds af grundejere fra Amager, og i dag er de 180. De har ret til at sætte et antal kreaturer og får på græs men udlejer retten til sjællandske landmænd, da de ikke selv har husdyr.

Løsgående Kreaturer skilt på Saltholm

Kvæg på græs

Ejerlavets hovedopgave er at beskytte og forvalte den fredede ø, som er EU-fuglebeskyttelsesområde og EU-habitatområde. Hvor det tidligere var for at få kød og mælk, at landmænd holdt dyr på Saltholm, er formålet i dag at afgræsse øen, så den ikke går til i højt græs og springer i skov. Derved ville sjældne fugle og planter forsvinde.

Stor Tyr på Saltholm

Der er 500-600 får på Saltholm, og i sommerhalvåret giver øen græs til nogle hundrede kreaturer. De vandes ved et par brønde, Hollænderbrønd og Gammelgårdsbrønd, midt på og nordøst på øen, hvor vand trækkes op ved hjælp af vindmøller.

Får på Saltholm København. krestenhillerup.dk

Saltholm København. får på landtange med spejling i vandet. sommeren 2018

Dyrene tåler brakvandet (blanding af fersk- og saltvand), men det kan ikke drikkes af mennesker.

Advarsel løse tyre og løsgående kreature

Som noget enestående består Saltholm af en særlig slags kalksten dækket med et tyndt lag jord. Kalken er dannet for 60-70 millioner år siden og blev brudt kommercielt frem til 1935.

Krestenhillerup.dk telefonhuset saltholm

Telefon Huset Saltholm med får, der nyder skyggen i den varme sommer

Bygninger i København (især efter omfattende brande i 1700-tallet) samt Kronborg er bygget med kalk herfra.

Tidligere tysk Kanonstilling på saltholm fyldt med murbrokker, så dyrene ikke falder i.

På Saltholm yngler sjældne fuglearter som Brushøne, Engryle, stor Kobbersneppe og Mosehorn ugle, Bramgæs og Edderfugl til stor interesse for ornitologer.

Udsigt fra Kastrup havn, med Saltholm i baggrunden og mange måger

Andre dyr på Saltholm er Grønbroget Tudse, almindeligt firben, Markfirben og harer. På småøerne Svaneklapperne sydøst for Saltholm lever Øresunds eneste bestand af sæler. Fra Øresundsbroen kan de ses i stort antal på stenene, hvor de nyder at slikke solskin.

Stenladen på saltholm i morgensolSALTHOLM I ÅRSTAL
1230: Kong Valdemar Sejr skænker øen til Roskildebisp Niels Stigsen
1280: Københavns borgere bryder kalksten på Saltholm
1521: Kong Christian den Anden giver Amagers hollandske bønder tilladelse til at bruge og bebygge Saltholm inklusiv græsning af husdyr og brydning af kalksten. Danske amagerkanere får efter protest de samme rettigheder som hollænderne 20 år senere
1580: Tegl vinder frem som bygningsmateriale, hvilket betyder stilstand i brydningen af kalksten på Saltholm
1658: Saltholm forbliver dansk ved Roskildefreden, hvor Danmark må afstå Skåne, Halland, Blekinge, Bornholm og en del af Norge til Sverige
1709: En pestkarantænestation oprettes:
Last og udenlandsk mandskab landsættes i 40 dages karantæne før indsejling til København. Mange dør på øen. Trods karantænen overføres smitten til Amager, hvor den halve befolkning bukker under. Karantænestationen nedlægges seks år senere
1800: På øen bor 28 og endnu flere arbejdere beskæftiges med kalkbrydningen. Marketenderierne Barakkehuset og Ærtehuset klarer forplejningen
1807: Under krigen mod England ligger arbejdet stille. Omkomne engelske søfolk bliver bragt i land og begravet, muligvis på Poul Størres Kirkegård. Her er enkelte andre af Saltholms beboere stedt til hvile, selv om det normalt skete i Tårnby
1827: Der bliver anlagt harehøje, hvor harer og andre dyr kan søge op i tilfælde af oversvømmelser
1873: Staten sælger øen til bønderne på Amager, og året efter oprettes et ejerlav
1904: Som eneste sted i Europa bygges skanser (Madsens Skanser) i anledning af den russisk-japanske krig
1914: Under Første Verdenskrig placeres 200 soldater på Saltholm
1915: En 3,3 km jernbane anlægges mellem Barakke Batteri mod nord og Fortet til transport af kalk. Danske torpedobåde redder 15 englændere efter en tysk træfning af deres U-båd ved øgruppen Svaneklapperne syd for Saltholm, mens resten drukner
1932: Saltholm Batteri nedlægges, og kalkbrydning på øen standses endeligt tre år senere
1936: Der er kun to elever tilbage på skolen ved havnen. Den nedlægges efter 15 år
1950: Der er ikke dyr nok på Amager til at udnytte græsningen, som udlejes i større omfang til sjællandske landmænd
1969: Folketinget vedtager at udarbejde planer for en storlufthavn på Saltholm
1983: Sydlige Saltholm udlægges til sælreservat, og øen fredes
1991: Kroen på Holmegård nedlægges, og det er slut med de berømte mågeæggekager
1992: Planer om en storlufthavn opgives
2013: Havnen beskadiges slemt af stormen Bodil men renoveres året efter
2015: Velkomstpavillonen Vejrly indvies på Barakkebroen med bl.a. en tredimensionel model af Saltholm
Kilde: www.saltholm.dk
Foto Dirch Jansen, Saltholmsejerlavet