Kongedyssen
I Tokkekøb Hegn ligger ca. 15 mere eller mindre velbevarede dysser fra den tidlige bondestenalder.
Den smukkeste af dem er uden tvivl den store “Dæmpegårds-” eller “Kongedysse” i skovens nordlige udkant, nær den gamle skovridergård.
Den 45 lange og 13 m brede langdysse har to kamre, hvoraf navnlig det ene virker meget malerisk med sin vældige dæksten.
Gravanlægget er omgivet af 51 randsten, der står som en regelmæssig indhegning hele vejen rundt. Navnet “Kongedysse” skyldes Frederik 7., som i 1859 lod sin livskytte, H.C. Jørgensen, foretage en udgravning af det mindste gravkammer. Der blev dog hverken fundet skeletter eller gravgaver, kun en enkelt mennesketand.
Året efter udgravningen besøgte Frederik 7. selv stedet. Til minde om den begivenhed lod han indhugge sit navnetræk og datoen 30-5 1860 på en af randstenene. Bogstaverne LD, der er indhugget på den store dæksten, står for (grevinde) Louise Danner